Sig JA til livet midt i livet

Er du midt i en overgang og parat til at stoppe op og kigge på dit liv?

Her møder du  andre kvinder i aldersgruppen 45+ som ønsker at udnytte deres erfaring og indsigt til at skabe mere balance og kvalitet i livet. Kvinder der er på vej ind i nye livsfaser og overgange og er nysgerrige efter at opdage potentialet. Vi vil arbejde med

·         Livet som det er   stop op og se hvad dit liv indeholder

·         Kroppen som kilde til viden og indsigt

·         Dine relationer – egenomsorg  / omsorg til andre

·         Intimitet – Seksualitet - Sensualitet

·         Nyorientering – hvor er du nu, hvad vil du give slip på og hvad vælger du til ?

Du vil møde redskaber fra Mindfulness, kropsbevidsthed, dyb lytten, øvelser og oplevelser, som nærer og styrker dig i at lytte til din indre visdom og intuition og derved bliver mere opmærksom på dine ressourcer og negative mønstre. Gruppen virker som spejl, inspiration og støtte. Som terapeuter tager vi ansvar for at gruppen fungerer tryghedsskabende gennem nærvær, anerkendende og respektfuld dialog.

Du behøver ikke at have terapeutisk erfaring for at deltage, men du skal have lyst og mod til at gå på opdagelse og sætte ord på din proces i et fællesskab med andre kvinder. Der bliver max 8 deltagere i gruppen. Når vi har modtaget din tilmelding, kontakter vi dig for en kort samtale  for at sikre dit udbytte og gruppens sammensætning.

Gruppen mødes 6 gange kl. 18 – 21 i Den Indre Gård, Slagelsegade 5, 2100 Kbh. Ø. Datoerne er 13/1, 27/1, 10/2, 24/2, 10/3, 24/3 2010.
Den samlede pris for alle 6 gange er 3600,- kr. Beløbet kan evt. betales i 2 rater.
Tilmelding kan ske på en af vores mailaddresser. Du er også velkommen til at ringe med eventuelle spørgsmål. Frist for tilmelding er 14/12 2009. 
Helle Dueholm og Jytte Hvas-Nielsen
 

Jytte Hvas-Nielsen – SE- terapeut, intuitiv coach og supervisor.  www.jh-n.dk  Tlf 28 66 41 67

Helle Dueholm - Psyko- og kropsterapeut, shaman og healer.  www.denindregaard.dk  Tlf 26 20 39 28

Webbureauet Krogstrup & Hede