Somatic Experiencing®
 

Traumebehandling med kroppen som udgangspunkt.

Somatic Experiencing® (SE) er en terapeutisk metode, som er virksom over for at mindske og opløse stressreaktioner fra chok og traumer. Metoden bygger på en fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser, hvorved kroppens iboende og helende ressourcer aktiveres, så der genetableres en balance i nervesystemet og traumereaktionerne opløses.


SE® - metoden er udviklet af amerikaneren Dd Peter Levine, Ph.D i medicinsk biofysik og psykologi. Han er i Danmark især kendt for bogen "Væk tigeren" (Borgen, 1998).
Peter Levine udviklede metoden bl.a. ud fra iagttagelser af dyrenes reaktion på stress og trusler på livet og undrede sig over, at de ikke blev traumatiseret.
Ved et livslangt studium af dyrenes og menneskenes reaktioner og vort nervesystems funktion, som vi i vidt omfang har fælles med dyrene, har han udviklet Somatic Experiencing® som metode. 

 

Teorien bag metoden er, at en traumatisk stressreaktion er en følge af et højt aktiveret nervesystem, hvor spænding og energi er spærret inde i kroppen, hvorved der udvikles symptomer. Læs mere om symptomer klik her
 

I arbejdet med SE®- metoden søges der konstant efter ressourser, som udgør det støttende potentiale til at løse traumet. Ressourcen findes i positive oplevelser, personer eller situationer. Den positive ressource forankres i kroppen via sanseoplevelser og kropsfornemmelser. 
 

I behandlingen bevæger vi os (pendulerer) mellem kropslige sansninger vedrørende ressourcer og sansninger vedrørende traumet. Vi fokuserer på følelsen af sikkerhed før ulykken og sikkerheden efter ulykken og bevæger os ganske stille og roligt ind imod kernen, selve den traumatiske begivenhed. Vi gør det i så tilpas små doser ( titrering, dråbe for dråbe) at kroppen uden angst, kan fuldende kroppens instinktive beredskab - eksempelvis til kamp eller flugt.


Ved enhver runde vil sansningen automatisk gå dybere og ved overgangen fra traume til den positive fornemmelse, vil der ske en forløsning (discharge) som ofte bliver synlig ved en lille rysten af forskellige kropsdele, eller ved frigivelse af varme.

 

På den måde går en selvhelende proces i gang. Den energi der er bundet i traumet og symptomerne bliver frigivet, og processen forøger personens kapacitet og livsglæde.
 
Teorien bygger på viden om menneskets tredelte hjerne og de forskellige deles interaktion md hinanden. Krybdyrhjernen, som vi har tilfældes med dyrene, den limbiske hjerne, som er pattedyrshjernen og den sidste neocortex, som er helt specifik for mennesker - den reflekterende og abstrakt tænkende hjerne.
 

Når mennesker oplever, at der foreligger en trussel, som man føler sig ude af stand til at håndtere, sættes krybdyrhjernen i alarmberedskab. Det er -populært sagt, krybdyrhjernen som instinktivt sørger for, at vi overlever. Det er den, der instinktivt styrer vores overlevelseskraft, og vælger om vi skal flygte, kæmpe eller stivne. I stivnereaktionen sker en kolossal energiopladning i kroppen.

Hvis ikke kroppen får opløst den kollosale energiopladning igen, vil den reagere som om vi stadig er i fare, også selvom neocortex, den tænkende hjerne, forsøger at tale den til ro gennem fornuft. Symptomer som søvnløshed, koncentrationsproblemer, kronisk træthed, migræne,forhøjet blodtryk m.m. reguleres af processer fra krybdyrhjernen, og det er derfor også naturligt, at det er den slags symptomer og syndromer, vi får i eftervirkninger af traumer.
 

Du kan læse mere om teori og metoden på www.seforeningen.dk
eller se mine litteraturhenvisninger klik her. 

Webbureauet Krogstrup & Hede