Kriser, chok og traumer kan behandles !

 

Har du brug for hjælp efter overvældende oplevelser?

Lider du af søvnbesvær, problemer med koncentration og hukommelse, kroniske smerter og træthed, depressionstilstande, ”kort lunte” i form af ukontrollerede vredesudbrud, flashbacks m.v. reagerer kroppen sandsynligvis med symptomer efter traumatiske oplevelser - Posttraumatisk stress reaktion.

Overvældende oplevelser fra f. eks. trafikulykker (piskesmæld), krig, katastrofer, vold, røverier, overfald, tab, operationer og familiære kriser påvirker kroppen og nervesystemet. Det kan hæmme livskvaliteten mange år efter.

Jeg hjælper dig med at få aktiveret kroppens egne helbredende processer og få genetableret en stabil oplevelse af tryghed og ro, og til at generobre følelsen af at have magt over din situation.

Når reaktioner fra chok og traumer bliver fastlåst i kroppen, reagerer vi efterfølgende som om faren stadig er til stede. Nervesystemet er mobiliseret til overlevelse, men energien har ingen steder at gå hen. I stedet udvikler kroppen traumesymptomer, som påvirker vores udfoldelse og livsglæde.

Det er muligt at hele mange eftervirkninger fra kriser, chok og traumer, uanset om de er akutte eller ligger langt tilbage i tiden. I Somatisk Erfaringsproces-terapi (SE®-metoden) bliver reaktioner på overvældende begivenheder nænsomt forløst gennem opmærksomhed på kroppen og dens ressourcer. Du vil opleve lindring til de fleste symptomer og dit fysiske og psykiske velbefindende stiger. Din fornemmelse af selvværd og selvtillid bliver styrket, og nervesystemet hjælpes til at genvinde ligevægt og modstandsdygtighed.
 
Kom og mød mig og bliv selv mere afklaret omkring muligheden for at arbejde med dine symptomer - første gang er til halv pris. Normalpris er 680 kr. pr. session af en times varighed.
 
Somatic Experiencing er en terapi udviklet af amerikaneren Dr. Peter Levine Ph.D i medicinsk biofysik og psykologi. Peter Levine forklarer nedenfor om kroppens reaktioner på overvældende oplevelser.
 
 
Webbureauet Krogstrup & Hede